17. april 2024
Byggepligt og tilbagekøbsret
Når Hjørring Kommune sælger grunde, er det med byggepligt og grundene må ikke videresælges i ubebygget stand uden Byrådet har fået tilbud om tilbagekøb af grunden.
Byrådet besluttede på møde 20. marts 2024, at der er byggepligt senest to år efter overtagelsen ellers er kommunen berettiget til at kræve grunden tilbageskødet. Byggepligten på to år gælder fra 1. april 2024, uanset at salgsvilkårene måtte stå fire år, som tidligere var fristen for påbegyndt byggeri. Salgsvilkårene opdateres snarest muligt.